Du er her:
Epilog
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag
Vis informasjon om diktet
Vis metrisk notasjon
Vis innholdsfortegnelse
xml, pdf
Epilog
fremsagt af Mad. Isachsen, ved Slutnings-Forestillingen i Theatret den 2den Juni 1854
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:r|R
  Metrisk formel:bi 7|8
aSnart er atter Stilhed lagt 
BOver Murene herinde, 
BOg vi eje kun et Minde 
aOm det Liv, som her var vakt. 
C5Udenfor, i Lysets Strømme, 
dMedens her vi gjæsted’ dem, 
dSkjød en Blomsterverden frem, 
CRig som Barnets bedste Drømme. 
   
a Da vor første Hilsen lød, 
B10Ruged Vintrens tunge Dvale 
BOver Bakker, over Dale; 
aMen den unge Vaarsol brød 
CHvert et Baand, som Livet hemmed 
COg den lille Fugl, som fremmed 
D15 Kaared Skoven til sin Bolig, 
DFandt den hjemlig og fortrolig. 
   
aDerfor er dens Kvad fra Kvist 
BDig et Bud i sildigst Sommer 
aAt til næste Foraar vist 
B20Atter hid som Gjæst den kommer. 
cHvad en Sanger trænger til, 
cForaarsvarmen stærk og mild, 
D Samt et Øre, der er bundet 
Dtil dens Kvad, – det har den fundet. 
   
a25Ogsaa vi for nylig stod 
BHer som fremmede blandt Eder; 
BNu et venligt Minde breder 
aAlt sin gyldne Overflod, 
CAlle sine Roser røde 
C30Over dette første Møde, 
DStyrkende vor Kraft og Evne 
DTil vort næste Foraarsstevne. 
   
aTag da Alle vort Farvel! 
BHvad vi ville har I fattet, 
B35Har forstaaet, der var sat et 
aMaal for Driften i vor Sjæl: 
C Hjemmets Liv i hjemlig Tale 
CKlart for Folkets Blik at male, 
DSandt og ærligt som den lyder 
D40Nu, da vort Farvel vi byder. 
   

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her